Brasen - Bream - Abramis brama

Den almindelig brasen har en sammentrykt krop med en meget høj ryg og et kort hoved. Overdelen er grå eller sort, siderne lysere, bugen sølvskinnende og finnerne grå eller sorte. Kroppen er dækket af faste skæl og munden har et svagt overbid og er nedadrettet med tykke læber. Brasen regnes normalt ikke for en spisefisk, dog kan interesserede i Frk. Jensens kogebog finde en opskrift på kogt brasen.

I gydetiden er hannerne talrige med hvidlige "legevorter" på hoved og forkrop. Stedet for gydningen, der sker i perioden fra maj-juni, er ofte tæt ved land. Gydningen sker ofte under stor plasken. Hunnerne gyder op til 300.000 små klæbrige æg, som hæfter sig til planter. Efter en uge er æggene klækket, og ungerne svømmer frit omkring.

Brasener svømmer normal i stimer, hvor individerne inden for hver stime er af omtrent samme størrelse. Sædvanligvis holder de sig i nærheden af bunden, men i varmt vejr er de tilbøjelig til at stå tæt ved vandoverfladen. De overvintrer i tætte stimer på bunden på dybe steder. Finder man en stime brasener om vinteren, er der derfor ofte store chancer for at fange rigtig mange fisk. Normalt er længden på en brasen godt og vel 30-40 cm, men den kan blive op til ca. 80 cm og veje over 7 kg. Brasener lever af laver, bløddyr og orme, der suges op fra bunden.

Fiskeri efter Brasen

Efter blommesækken er opbrugt lever brasen af dyreplankton. Herefter lever den af at suge bunddyr, som insektlarver, orme, bønnemuslinger, ærtemuslinger, samt skivesnegle op.

Brasen kan fanges på regnorm, majs, maddiker, samt diverse frø. Forfodring er udbredt, for at samle brasenstimerne omkring fiskestedet.

Brasen fanges hele året.

Billeder af Brasen

Med tak til www.biopix.dk