Back

Karusse - Crucian carp - Carassius carassius

Karussen er en flot brun-grønlig højrygget fisk. Den går ofte under betegnelsen "den lille prop", idet den ikke bliver særlig lang. Der findes flere forskellig former for karusser. Den almindeligste er nok den lille damkarusse. Karussen stammer oprindeligt fra sølvkarussen (Carassius auratus). Sølvkarussen er forholdsvis almindelig i DK og kan kendes fra karussen på at den har 27-31skæl langs sidelinien, hvor karussen har 31-34. Fisken har rimelig store skæl af sin størrelse og har ofte en tydelig linie fra hovedet ned til halefinnen.

Hunnen gyder i starten af sommermånederne og lægger op til 150.000 æg. Ungerne vokser stille og roligt og bliver kønsmodne efter en 4-5 år.

Karussen er en af de mest hårdføre fisk. Selv i de mest mudrede og beskidte vande kan den overleve. Den findes i utrolig mange små vandhuller og andedamme. Karussen er en stimefisk, der nyder at befinde sig i områder i nærheden af siv og grøde. Den kan blive over 2 kg. men en fisk på over 1 kg er en fin fisk. I større søer, moser, tørvegrave og mergelgrave ser man ofte karussen springe i vandet. Det skyldes at der er en stor bestand af arten.

Fiskeri efter Karusse

Karussen er meget kompakt og højrygget. Den har i modsætning til karpen ikke skægtråde i munden. Grundfarven varierer fra brungylden til olivengrøn. Ryggen er lang. Fisken er meget hårdfør, derfor er den bl.a. god som agnfisk

Karussen kan fanges på majs, orm, maddiker, samt dej fisket nær bunden, enten med bundtakkel eller flådfisket.

Ofte kan karussen være svær at fange, idet den bidder meget forsigtigt. Den lever nær bunden og lever af planterester, larver, krebsdyr og andre småting. Fisken kan også fanges om vinteren. Nogle vil endda sige, at der er bedre at fiske efter denne flotte og fightende fisk i slutefteråret og frem til foråret frem for i de varme sommermåneder.

Karusser kan principielt fangen hele året, med forår/sommer er nok at foretrække.

Billeder af Karusse

Brian Jensens danske rekord - 3,70 kg Henrik B. Nielsens tidligere danske rekord - 2,675 kg Karusse Jonas med 1075g Karusse Jonas med 1250g Karusse Jonas med 750g Karusse

 

Linker til registrering