|
|
|
|
Vissenbjerg SkovsøVissenbjerg Skovsø er en utrolig velbesøgt sø, især karpefiskerne er at finde her weekend efter weekend. Det skyldes ikke alene en flot karpebestand, men sandelig også den utrolig flotte natur, som omgiver området.
Det er helt klart karpebestanden, at Vissenbjerg Skovsø er kendt for. Det er hovedsageligt spejlkarper, som findes i størrelsen 6-10 kg. Fiskeriet er dog til tider svært, da fiskepresset kan være enormt. Karperne er meget sky. De bedste steder at fange karper er langs sivene på modsatte side eller ved de små øer. Der findes ligeledes en voksende bestand af skælkarper. De er vel 3-5 kg. Skovsøen er ellers kendt for en utrolig stor mængde af karusser. Desværre har skallerne fået så stort et overtag, at karusserne har det svært og fanges sjældent. Brasen er ligeledes at fange i Skovsøen. Der er i de seneste år kommet en ret pæn bestand af småbrasen op til 1 kg. Der er forlyden om, at der også skulle være Suder i søen.
En ting er sikkert. Man skal ikke snyde sig selv for en tur i Vissenbjerg Skovsø - hvad enten man så er på jagt efter karperne, vil medefiske eller bare opleve en prængende natur. Kørselsvejledning
Ved Vissenbjerg Storkro drejes ind mod Vissenbjerg By. Kør op gennem gaden til der kommer et nyt kryds ved hovedgaden i byen. Kør ligeud i krydset og fortsæt et par hundrede meter ned ad bakken. På højre side kommer der en lille vej med Bred, som man drejer fra ved. Følg vejen og du vil finde skovsøen et par hundrede meter fremme på højre hånd. Fiskekort
Fiskeriet i søen er frit. Dog er bredden modsat stien fredet pga. fuglelivet. Billeder
(kilde: Jonas Wallstrøm)
|
|
|
|