Generelt om medefiskeri

Generelt set er der 3 former for medefiskeri: Pole, match og bundmede i forenklede udtryk. Det mest almindelige form for medefiskeri herhjemme er nok polefiskeri.

Når man er medefisker kan man anskaffe sig en masse dyrt grej, men for bare en 300-400 kr. kan en nybegynder sagtens få et startsæt. Det være sig en polestang, flåd, line, kroge, krogbindere, bly, krogløsere osv.

Polefiskeri er den nemmeste form for medefiskeri. En polestang er en slags teleskopstang, hvor man ikke bruger hjul. Polestænger fås i mange længder, lige fra 3 meter og op til 12,5 meter. De billigste polestænger er lavet af glasfiber, dette gør stangen utrolig stærk, med samtidig også tung og blød. I den dyre ende fås der kulfiberstænger. Disse er lette og meget stive. Der fås også en mellemvare - nemlig komposit. Det er en blanding af glasfiber og kulfiber. Disse stænger er pænt stive, ikke alt for tunge og så er de ret holdbare. I toppen af polestænger sidder en lille lukkemekanisme, en såkaldt topconnector, hvori man påmonterer en line svarende til stangens længde. På linen sættes en speciel type flåd. poleflåddet, samt krog og blybelastning. Størrelsen af poleflåd kan variere, men typisk vil det være nok ned 1-2 gram. Man har ofte på forhånd lavet nogle såkaldte takler, der består af line, flåd, bly og krog. Taklet kan så nemt påmonteres i topconnectoren, og man er klar til at fiske. Fordelen ved en polestang er helt klart, at det der en nem form for fiskeri. Slå stangen ud, sæt taklet på og kast ud. Så er man i gang. Hvis man har fået en stime fisk hen til sig, er polestangen også klart den hurtigste stang at fange fiskene på. Næsten alle mede- og karpefiskeri har prøvet at starte med en polestang. At der ikke er hjul på stangen er kun med til at gøre fighten med fisken sjovere, idet man ikke bare kan give line, men må kæmpe med fisken konstant.

Matchfiskeri er lidt mere avanceret end polefiskeri, men er også meget brugt blandt medefiskere. Fordelen ved matchfiskeri er helt klart, at du selv kan bestemme kastelængden samt har en bedre mulighed for at lande de store fisk. Man bruger en såkaldt matchstang, der ofte er ret dyr. En matchstang har modsat polestangen både øjer og hjulholder. På stangen monteres et fortrinsvis lille hjul. Ellers foregår fiskeriet på samme måde. På linen monteres et matchflåd, der er mere aflangt end poleflåddet, bly og krog. Som sagt er fordelen ved matchfiskeri, at man kan fiske hvorhenne man vil i søen eller mosen. Yderligere mister man ikke så mange fisk som suder og brasen på matchstang, da man kan udtrætte fisken ved hjælp af hjulets slirebremse. Man undgår herved at lægge så meget pres på fisken, at man mister den.

Bundfiskeri er en interessant form for fiskeri. Her fisker man ved hjælp at et større stykke bly på bunden. Selve stangen kan være en almindelig spinnestang, men der fås også specielle bundmedestænger. På en bundmedestang er toppen ekstra følsom, så man kan se huggene. På bunden kan der fiskes med flere forskellige typer af forfang. Den mest kendte type er paranosterforfanget, der er den type, som vi alle kender fra fiskeri efter fladfisk. Der kan også fiskes med gliderig, her kan fisken svømme af sted med agnen uden at mærke modstang fra blyet. I stedet for bly kan man benytte en såkaldt swim-feeder. Den er typisk en lille kurv, hvori man kommer foder eller agn til at lokke fiskene til pladsen. Herved opnår man at fodre lige netop der, hvor ens krog er. Når man har kastet ud med bundmedestangen strammes linen op, og når fisken så hugger kan det ses på stangspidsen.

Af, og med tak til Andreas Wallstrøm.