QXL - Danmarks største online auktioner

 

 

Back

Hornfiskene er her igen

Så nærmer maj måned sig atter med hastige skridt.

 

 

Som altid er den sidste halvdel af april tiden hvor vi alle begynder at spotte efter de næbbede, for som altid er de første stimer også de største.

 

I "gamle dage" var det ud på de gode pladser, prøvefiske et par gange før de første næbdyr kom med hjem. Men med den langt mere effektive udspredelse af fangstrapporter vi har med nettet, kommer meldingerne hurtigere omkring. På www.fangster.dk er årets første fangster allerede inddaterede. 17. april var de første rapporter fra Halskov Rev inddaterede, og umiddelbart efter kom rapporterne ind fra Kornborg.

 

Indtil videre er der dog begrænset med rapporter, men det er nu det er tid til at komme ud på de klassiske Hornfiskepladser, de første er som regel de største.

 

Og endnu engang skal opfordringen lyde: Tag kun de fisk du rent faktisk skal bruge, der er ingen grund til at hjemtage 50 fisk bare fordi man kan. Fisk sportsligt og hold inde når du har fanget til en middag eller to, hornfiskene er der i lang tid og de færreste af os gider spise dem mere end en gang eller tre over sæsonen.

 

Knæk og bræk til jer alle.

Michael Nielsen

7days of Fishing