Back

Sæson for næbdyr...

Så nærmer maj måned sig atter med hastige skridt.

 

Kong vinter lå længe over os i år, men nu ses de første piger i sommerkjoler og sekundært er de første rapporter om fangst af Hornfisk også løbet ind.

 

Indtil videre er der dog begrænset med rapporter, på www.fangster.dk har der været enkelte beretninger fra Isefjorden, der er også forlydender om næbdyr fanget ved Kronborg.

 

Så det er nu det er tid til at komme ud på de klassiske Hornfiskepladser; de første er som regel de største.

 

Endnu engang skal opfordringen lyde: Tag kun de fisk du rent faktisk skal bruge, der er ingen grund til at hjemtage 50 fisk bare fordi man kan. Fisk sportsligt og hold inde når du har fanget til en middag eller to, hornfiskene er der i lang tid og de færreste af os gider spise dem mere end en gang eller tre over sæsonen. Og for en god ordens skyld, check lige at fisketegnet ikke er udløbet der er ikke meget grin ved at se at det var sidste år til hornfiskesæsonen man sidst fik tegnet fornyet.

 

Knæk og bræk til jer alle.

Michael Nielsen

7days of Fishing

 

Hornfisk fra Stavres Hoved 3. maj 2006 Hornfisk fra Stavres Hoved 3. maj 2006 Johnny Kaercell med Hornfisk fra Stavres Hoved 3. maj 2006 Figthende Hornfisk fra Æbleø 17. maj 2006 Hornfisk fra Æbleø 17. maj 2006

 

Linker til registrering