|
|
|
|
Ny danmarksrekord for sildehaj
På tredjedagen af en arrangeret hajtur på Nordsøen, med skibet M/S Bodil og skipper Per Jensen, skete der endelig noget med hajerne: - Pludselig var der hajfinner mellem de balloner, vi brugte som flåd til vores hajforfang, beretter Bo Troelsen fra Mariager. Bo Troelsen så pludseligt, ud af øjenkrogen, en hajfinne jage gennem vandet. Hurtigt fik han fat i sin stang, og i det samme huggede en haj på hans agnede makrel. Det blev en hektisk fight der endte med, at fire mand til sidst måtte hjælpe
en stakåndet og sveddryppende lystfisker med at få fisken ombord. Udover den flotte sildehaj blev det også til en personlig rekord for Bo Troelsen: En havkat på 6,8 kg. Turen bød desuden på fangst af 14 forskellige fiskearter, herunder kan nævnes pighaj, rokke og havkat. |
|
|
|