|
|
|
|
Back (Nyheder) Back (Odense Å) Fiskefattig Odense Å premiere 2005Endnu en premiere i Odense Å og hvilken...
Triste
seks fisk indvejet på trods af at forholdene var noget nær
perfekte, men faldende vandstand og meget koldt vand kan have været medvirkende
til det ringe fiskeri.
Sidste års "knallert" der havde medbragt kanonslag, blev dette år toppet af en række knaldidioter; der åbenbart havde taget fyrværkeri tragedien i Seest sidste år så alvorligt at de havde opdelt nytårsfyrværkeriet i mange små portioner, hvoraf flere blev afbrændt for at forkorte ventetiden frem til starten på fiskeriet. Morsomt jo, flot ja, men med fare for at gentage mig selv: "Den form for opførsel hører mere hjemme i børnehaven end ved fiskevandet...".
Dagen
gryede kort før kl. 7, efterfulgt af en flot solopgang, bare dejligt. Fiskeriet
startede også lovende. Op til og i timerne efter startskuddet var der mange
fisk oppe at vende i overfladen i begge sider af åen. Specielt provokerende var
fisken der i bogstaveligste forstand vendte for fødderne af undertegnede.
Ydermere blev første fisk landet 30 m opstrøms i hvad der kun var første
eller andet kast for fiskeren der! Der var altså lagt op til en premiere af det
helt store...
Desværre
blev det ikke meget mere end ovenstående...
Men, fisk på land er ikke alt, det var på trods af de meget få fisk en flot dag, hvor alle store som små, unge som gamle havde en fornøjelig dag.
De seks vinderfisk var som følger:
1. præmie Havørred 3,700 kg fordelt på 69 cm fanget af Kent Petersen, Odense SØ.
2. præmie Havørred 2,700 kg fordelt på 68 cm fanget af Andy Nielsen, Nyborg.
3. præmie og flotteste fisk Havørred på 2,400 kg fordelt på 63 cm fanget af Henning Guldberg Hansen, Kværndrup.
4. præmie Havørred på 2,050 kg fordelt på 61 cm fanget af Lasse Greve, Odense M.
5. præmie og første fisk Havørred på 1,750 kg fordelt på 55 cm fanget af Brian Jensen, Odense C.
6. præmie og også vinder af juniorkonkurrencen Havørred på 1,100 kg og 50 cm fanget af Martin Hansen, Odense M.
Med håb om en ligeså flot premiere næste år, med flere fisk ønskes alle en god sæson.
Knæk og bræk, Michael Nielsen 7days of Fishing.
|
|
|
|