Back

Stor Malle!

Foto: Scanpix

Fiskere i det nordlige Thailand har fanget den største malle der nogensinde er registreret. Fiskerne spiste efterfølgende dyret, der vejede 293 kilo og var på størrelse med en bjørn. Det oplyser Verdensnaturfonden og National Geographic Society.

Fisken menes at være den største ferskvandsfisk der er fanget. Efter den havde bidt på krogen i Mekong Floden forsøgte lokale repræsentanter for Verdensnaturfonden at få frigivet kæmpen, så den fortsat kunne yngle i floden, men uden held.

Arten af kæmpemaller i Mekong Floden hører til de sjældneste fisk i Sydøstasien, mens floden som sådan er levested for et stort antal mindre maller.

 

Linker til registrering