Back

Super laks fra Stavreshoved

Tirsdag den 3. maj var Hans Poulsen fra Odense taget til Stavreshoved nord for Kerteminde efter et par hornfisk eller tre.

Udover hornfiskene var der også en "sidegevinst" af de helt store! Ca. 10.30 fik Hans Poulsen et hug af en anden kaliber- Et langt og sejt men ikke hidsigt udløb på cirka 75 meter sagde ikke noget præcist om fiskens art. Hans' fiskekammerat, Aksel, der var kommet løbende til, og Hans gættede på en stor torsk.



Men på vej ind begyndte fisken at bryde overfladen og al snak om torsk forstummede - det var en stor havørred eller måske en laks. Da fisken endelig efter 15 minutter kom ind og var klar til nettet så Aksel at den havde en rejsekammerat på samme størrelse, der fulgte med ind til stranden - en spændende oplevelse at stå med en 10 kg's laks som tilskuer til at den anden blev nettet.

Fisken blev vejet og fotograferet hos Ækvator Sport i Odense. Vægten standsede på ikke mindre end hele 10,5 kg, alt andet lige en drømmefisk af kaliber.

7days of Fishing ønsker Hans Poulsen tillykke med fangsten.

Kilde: http://www.sportsfiskeren.dk/

 

Linker til registrering