Back (Fiskepladser)            Back (Havfiskeri i Norge)

Bodø - Saltstraumen - 2006

Så blev det dagen! Flyet er lettet fra Kastrup målet er Bodø, nærmere betegnet Saltstraumen.

Saltstraumen, navnet har en nærmest magisk klang i ørene, en klang der lover Sej, Torsk, Havkat og måske Kveite og højst sandsynligt i Str. XL.

Kort sagt forventningerne var pumpet op til et vanvittigt højt leje, turen var begyndt og fiskefeberen havde rundet de 42 grader.

Lidt mere end fire timer senere lander flyet, efter en kort mellemlanding i Oslo, nord for polarcirklen i Bodø. Her møder man så den første forhindring, umiddelbart er der ingen busser der kører til Saltstraumen (der er et par afgange om dagen, men desværre ingen der er synkroniseret med vores fly). Efter en kort forhandling får vi dog overtalt en Taxa til at fragte os de ca. 33 km der er til Saltstraumen Camping for det "symbolske" beløb af 500 NOK og ca. 40 minutter senere er vi fremme.

Saltstraumen er verdenskendt og som tidligere nævnt har navnet for de fleste lystfiskere en magisk klang, men for en god ordens skyld skal vi kort dvæle ved fænomenet Saltstraumen:

Om Saltstraumen

Forskellen mellem flod og ebbe i Nordnorge er ofte op til flere meter. I enkelte smalle sund og kanaler opstår et fænomen som kaldes malstrømme. Dette er når store vandmængder prøver at trænge sig vej fra en fjord og ud i en anden, evt. mellem havet og de indre fjorde.

Blandt disse fænomener er Saltstraumen, 33 km fra Bodø centrum, en af de mest formidable og omtalte malstrømme. Dette naturfænomen har længe rørt ved fantasien til det farende folk, og det har skaffet grobund for mange legender.

Saltstraumen er et 3 km langt og et meget smalt, ca. 150 meter, sund mellem Skjerstadfjorden og Saltfjorden, som danner det endelige udløb i havet udenfor Bodø.

Vandmasserne som skal udligne forskellen mellem flod og ebbe i de to fjordområder, passerer igennem det trange sund, kaldet Saltstraumen. Mellem 153.000 millioner og 375.000 millioner liter vand bliver hver 6. time presset gennem sundet med en hastighed på op til 20 - 28 knob.

Vandmængden og hastigheden på strømmen varierer kontinuerlig i forhold til månefaserne, strømmen er stærkest ved ny- og fuldmåne, og den er svagest ved den første og sidste månefase. Vedvarende stærke vestlige og sydvestlige vinde presser store vandmasser gennem sundet.

Saltstraumen er ofte farlig når den hastigheden er på sit højeste, da er der store strømhvirvler, malstrømme og andre kritiske strømforhold der konstant ændre sig fra minut til minut, og kan medføre store fare for både der forsøger at krydse Saltstraumen på disse tidspunkter..

Nogle af strømhvirvlerne er op til 10 m. i diameter og med en dybde på op til 4-5 m. Nogle af hvirvelstrømmene, eller kjelene som de kaldes lokalt, påstås at være "bundløse". Eftersom vandet hvirvler rundt setter det luften i bevægelse og skaber herved en bemærkelsesværdig hylende lyd. Gradvis som forskellen i vandstanden udjævnes, reduceres hastigheden på strømmen. Overfladen bliver igen rolig og alle både kan nu passere Saltstraumen fare og problemer.

Når højvande kommer ind fra havet, trækkers store mængder føde med ind gennem Saltstraumen. Denne fødekilde tiltrækker fiskestimer i store mængder såsom Sej, Torsk, Havkat, Helleflynder og Laks.

Disse store stimer er de vi lystfiskere gerne rejser mere en 2000 km for at nå, for det er jo i sidste ende fiskeriet det handler om:

Fiskeriet

Vel indkvarteret på Saltstraumen Camping brænder fiskefeberen stærkere end nogen sinde. Vi har ingen båd før mandag men selv om det er søndag sent skal kysten da lige prøves af.

Grejet (mere om det senere) er for mit vedkomne er svær stang til kastefiskeri, fiskemakkeren er udstyret med en kraftig kyststang. Lykkeligvis er der indadgående tidevand og vi er fremme ved en ikke alt for tilgængelig plads lige hvor der er mest tryk på strømmen.

Alle kystpladser, både de ideelle for indadgående højvande men også de der primært fungere ved udadgående tidevandsskifte er altid tæt besat om aftenen, men vi er dog tilfredse med de pladser vi får.

Teknikken ved kystfiskeriet er meget lig fiskeri i strømmende åer, elve mv. Vil man fiske dybt kasten "opstrøms" så pirken/blinket får mulighed for at synke til bunden, eller i det mindste dernedad.

Kasper har fået en fin lille plads på et udragende skær og får hurtigt taget på Sejen. Der kommen over tyve stk. på land i kaliberen fra ca. 1,5 kg og nedefter. Kasper fisker som tidligere nævnt med det letteste grej og de overordnede erfaringer fra turen viser da også, at en kraftig kyststang med en agn vægt fra 40 - 75 g i form af slanke kastepirke giver rigtig mange Sej, primært i kaliberen under 1,5 kg.

Da den første benovelse over Saltstraumens kraft har lagt sig kommer den næste "av min arm" oplevelse. Overfladen omdannes nemlig jævnligt til et inferno af springende, plaskende Sej og vi taler ikke bare ti eller tyve fisk, til tider er stimerne så store at der er hundrede af jagende fisk i overfladen. Vil man fange disse der stort set alle er fisk under 1,5 kg er det bare at kaste efter "Sej sjoven" og så er der fisk.

Et hyl fra Kasper afslører at han har set den første større fisk komme sjoskende forbi ved fødderne. Langs kystpladserne vokser generelt blæretang, langbladet tang og megen andet blinkspisende flora men tangen huser da også mange fine torsk.

Resolut kaster Kasper efter fisken og kan kort tid efter lande en "tang torsk" på ca. 2,5 kg. Vi kender vel alle de rødlige tangtorsk man ser på de danske kystpladser, ofte fisk op til 30 cm. Her har vi en RØD tangtorsk på 2,5 kg, et smukt syn!

Jeg har valgt en lidt anden teknik og fisker med tungere pirke på 75 - 150 g. Udover at Sej i overfladen er en tegn på at de små jager, så er der under de plaskende stimer større fisk; og de er dem der lokker.

Det første hug falder tungt og fisken trækker line. Her støder man så ind i kystfiskeriets forbandelse. Folk står tæt, og selv med et kraftig stang er det svært at holde fisken. Efter ca. 5 minutter mistes fisken under et forgæves forsøg på at få den løftet til overfladen. en ny pirk kommer på og kort efter flader et nyt tungt hug.

Set i bagklogskabens ulidelige klare lys burde man have indset at der var tale om Torsk, men det gjorde jeg ikke. En lang og uslidende fight begyndte og efter ca. 30 minutter stod det klart at fisken var gået i tangen. Stædigt prøvede jeg at få fisken ud af tangen, men desværre efter næsten en time måtte man gi op, fisken fik sin frihed og en prik i tilgift da det sidste mislykkedes forsøg på at få den ud af tangskoven førte til en knækket line.

Lektien er følgelig, at fiskes der tæt under land fra enten båd eller kyst, skal fisken holdes fri af bunden, og fra kyst skal der mere end en 0,17 fireline til det.

Efter denne teaser på kysten var vi således klar til seks dages fiskeri i båd.

Der blev fisket intensivt alle seks dage, ca. 12 timer pr. dag.

Som altid var vejret typisk norsk, regn, 10 - 12 ^oC men til gengæld kun lidt vind, så forholdene burde være perfekte. Dagenes højdepunkt var selvfølgelig fiskeriet op til, hen over og bagefter det indadgående tidevand.

Men fiskeriet var trægt. De små Sej kunne man stort set altid få i tale, om ikke andet så ved tidevandsskifte.

De første tre dage kom vel dagligt en 20 - 40 småsej op til ca. 2 kg i båden tillige med ca. 5 - 8 torsk med fisk på 2,2 kg, 2,3 kg og 2,9 kg som de største. I denne forbindelse skal det lige nævnes, at såfremt man skulle have lyst til en blodrus i småsej kan man fra båd let hive over 100 ind pr. dag, alt der behøves er et par makrelforfang og en 50 g blank kasteprik og så fiskeri i overfladen (0 - 10 m).

Tre dage nede tre tilbage, resultaterne lod vente på sig. Vi følte alt havde været prøvet: Let kastefiskeri, tungt kastefiskeri, traditionelt pirkefiskeri med og uden ophængere, "trolling" over bunden med pirk/lod med ophængere, fiskeri med store jigs indspundet i både hastigt og langsomt tempo; storsejen og de rigtige Torsk udeblev fuldstændigt. Der blev smidt et enkelt fornuftig fisk af undertegnede, men ikke nær målerstørrelse.

I løbet af en dags tid stod det klart, at kræfterne i perioderne mellem tidevandsskift bedst blev brugt til andet end fiskeri efter storsejen. Derfor blev "mellemperioderne" allerede fra andendagen brugt til intensivt fiskeri efter Havkat og Helleflynder. Metoderne var de klassiske mederigs, enten peternostre takler med to krogset (hhv. 4/0 - 6/0 kroge med lille agn samt 6/0 - 10/0 med stor agn), slæbetakkel, takkel med agnet pirk. Igen resultatløst fiskeri hvis man ser bort fra en enkelt lille men glubsk rødfisk.

Fjerdedagen startede anderledes end de andre dage: Letskyet vejr med glidende overgang til høj sol og kun en let vind der fik en til at føle sig hensat til Øresund en typisk dansk sommerdag! Norge som det sjældent opleves.

Fiskeriet blev startet lidt sent, så der blev fisket for nedadgående vandstand mod vendepunktet. Planen var at snuppe et par agnsfisk (i Saltstraumen normalt Sej, sild kan fanges i sæsonen men er svære at finde, Makrel ses stort set aldrig.) og så fortsætte fiskeriet efter Havkatte og Kveiter.

Vi valgte strækket langs den sydlige bred hvor det var muligt at drive i nær afstand fra land (15 - 35 m). Der var rigget til med lette pirke og makrelforfang på kastestang for hurtig at få de ca. 10 agnsfisk. Allerede første træk gav en fem seks fisk og båden blev vendt for endnu et træk.

Her kom der så et tungt hug på en 100 g sølv/bål prik. Fisken var klart i den rigtige størrelse uden dog at være prangende. Belært af kystfiskeriet på førstedagen blev fisken presset noget op i vandet og båden langsomt bugseret ud på dybere vand. Efter en kort men intens fight kom en fin Sej på 3,15 kg i båden. Nu begyndte det at ligne noget!

Makrelforfangene blev afmonteret og der blev langt an til endnu et træk. Præcis samme sted faldt det næste hug, denne gang i den helt rigtige kaliber! Fisken var tung, og trods en massivt pres på fisken gik den mod bunden og tangen. Allerede efter et minut kunne jeg genkende scenariet fra Kystfiskeriet: Torsk i tang.

I baghovedet huskede jeg fra dagen før to svenskere der over flere timer havde en fight med tilsyneladende stor fisk. Vi samt 5 - 6 andre både havde holdt os nær for at se fisken, men alle forløs scenen efter et stykke tid, situationen var klar: deres fisk sad i tangen.

Så planen var klar, fuldt pres på fisken... Man kunne næsten høre knuden knække, endnu et point til tangen.

Nu blev der rigget om til de svære havstænger, tunge multihjul med 0,40 fireline, ikke flere point til tangen.

To stænger rigget til med hver en 250 g pirk i farverne sølv/blå blev båden lagt op til et fjerde drev.

Endnu en gang gang kom hugget, Kasper holdt fisken fri af tangen, jeg fik langsomt vendt båden ud på dybere vand og efter nogle minutter kunne en fin torsk på 5,15 kg landes.

Tilsyneladende var fiskene for første gang rigtig i hugget. Ydermere så det ud til vi havde fundet et hot spot.

For femte gang blev båden lagt op til et drev hen over "vores sted"..

Da vi netop havde passeret stedet hvor de andre fisk havde hugget og egentlig var indstillet på at afbryde drevet fik Kasper et hug af dimensioner.

20 lbs stangen bøjede og fisken tog line. Hurtig fik jeg båden vendt samtidig med Kasper fik øget presset på fisken og langsomt kom vi ud på dybere vand. Endelig så det ud til at lykkes, der var ingen tvivl om at noget særligt var på vej op fra de kun 14 m vand hvor fisken havde hugget.

Fighten var egentlig noget udramatisk, efter en syv minutters tid kom fisken til overfladen. En rigtig basse af en Torsk. Gaffen kom frem og sikke et kiks, fisken ruller en smule og det gafningen beregnet for fiskens underkæbe rammer i stedet det hårde gællelåg og gafningen mislykkes. Nu ingen panik fisken er der stadig, gaffen lyner endnu engang, denne gang med tilstrækkelig kraft og fisken kommer sikkert op i båden med kommentaren: "Det var så turens første måler".

Kasper og fisk stilles op til foto session og vægten findes frem. Den obligatoriske gættekonkurrence begynder og jeg skyder drilagtigt på at den da ikke vejer mere end 9,9 kg. Fisken op på værten, tallene suser op på 10 kg og over, svinger lidt og falder i hak på 9,9 kg, desværre ingen måler.

Vi skulle netop til at forsøge os med endnu et træk, da vi opdagede at der på strækket var ankommet en del kystfiskere mens den sidste fisk blev fightet. Det var ikke længere muligt at foretage det givende drev selv om vi forsøgte et tilsvarende en anelse længere fra land.

Humøret var nu højt, der var kommet hul på bylden og endnu to en halv fiskedag tilbage.

Resten af dagen bød dog ikke på mere action i den svære kaliber, en del småsej altså det sædvanelige.

På dette sted er det nok relevant at nævne bundforholdene i Saltstraumen. Tangbevoksningen nær land og i områder med ringe strøm er allerede nævnt. Herudover byder bunden sine steder på muslingebanker og overalt hvor der er strøm er klippen furet hvilket også tydeligt ses på de klipper der ligger i vandoverfladen. Alle forhold der giver gode solide bundhug.

Søanemoner i flere farvevarianter findes ligeledes i store mængder, man kan nærmest ikke gå i bunden uden at trekrogen på pirken indfanges af de små ofte meget fastsiddende gevækster.

Den sidste gæst fra bunden er Søpølsen. Uden at komme nærmere ind på fysiologien af dette dyr skal det blot konstateret at vor herre må have haft en dårlig dag da han fandt på konceptet Søpølse. Bunden i Saltstraumen virker ligeledes tæt besat med Søpølser, og i løbet af de seks dage kom vel rundt regnet 100 Søpølser i båden. Den første var da meget sjov, men men men meget hurtigt bliver man klar over at pølserne har deres andel i mistet grej; de sidder urimelig godt fast til tider. Endvidere er det dybt frustrerende at pirken endelig når de 80 m og man ved første pirketag mærker den velkendte dødvægt af Søpølse. Det bliver således konceptet pirk ned søpølse op.

På femtedagen havde vi udadgående tidevand fra starten af dagen. Fiskeriet foregår da optimalt på ydersiden af Saltstraumen hvor strømmen også er svagere end ved indadgående tidevand. Efter en halvanden times fiskeri fik jeg det første rigtige hug midt i den udadgående strøm. Hugget var voldsomt, men erfaringerne med Saltstraumen får hurtig en til at slå koldt vand i blodet; fisk fra 1 kg og op føles i hug øjeblikket som +5 kg når strømmen løber med 20 knob.

Denne fisk virkede dog ganske fin, efter en udramatisk fight kom fisken op på siden af båden, en Torsk på ca. 3 - 3,5 kg. Lige inden gafningen laver fisken desværre rulle tricket og genvinder således friheden.

Vejret er så godt som man kan forestille sig og efter det noget magre resultat beslutter vi at prøve medefiskeri efter Kveite i selve Saltfjorden.

Der rigges op med slæbetakkel og fiskeriget påbegyndes. Vi fisker på 60 - 120 m vand men mærker intet hele dagen. Dog vækker en kort række nøkke nøkke erindringen om Rødfisk frem i hovederne på os. Ganske rigtig, Kasper kan lidt senere hive en fin Rødfisk på 670 g op i båden.

På det efterfølgende træk er det min tur til "nøkke nøkke". Igen er der ingen tvivl, op kommer en fin Rødfisk på 750 g. Sammen med sin makker ender de to fisk deres dage som aftensmad for et par trætte fiskere.

Dagen er dog ikke helt slut endnu. Aftenen byder på indadgående tidevand, altså Sej tid igen. Netop denne aften er der ekstra gang i de tusinder af Sej der i store stimer entrer Saltstraumen. Efter nogle timers fiskeri er udbyttet begrænset til mange Sej under 1,5 kg, men ingen rigtige Sej. Lidt træt af det hele pakker jeg stangen sammen og leger skipper. Vi har tidligere under vores trolling kunnet konstatere, at fiskeriet er markant mere effektivt når der er en der 100% tager sig af båden.

Resultatet lader dog vente lidt på sig, men tæt ved dagens afslutning giver det pote i form af en fin mellemstor Sej på 4,2 kg der giver Kasper en fin fight på kyststangen. Fisken der også ender med at blive turens største Sej håndlandes og genudsættes.

Sjettedagen bød på lidt febrilsk fiskeri, specielt fra min side da jeg endnu havde storfisk til gode.

Anstrengelserne bar dog ikke frugt, efter en halv fiskedag valgte vi at gå ind i Skjerstadfjorden i svinget inden den udvider sig til en rigtig stor fjord. Planen var at give Havkatten et sidste forsøg. Endnu en gang må vi se os besejret, der er intet liv.

Vi fisker det sidste fiskeri hen ad 21.30 tiden hvor et par småsej markerer afslutningen på en lidt mærkelig uge.

Fiskeriet var ikke hvad vi havde forventet, men det positive i det var at vi ikke var de eneste der havde problemer med fiskene, tværtimod. Bortset fra en enkelt Sej på ca. 16 kg var de fisk vi fik i båden det største det blev landet i den uge.

Hvad der er årsagen til det træge fiskeri kan man kun gisne om. Umiddelbart står man tilbage med fornemmelsen af at man har gjort den meste man kunne, men at der har været eksterne faktorer der har drillet mere end de burde.

Men, på trods af lidt svigtende fiskeri var det en super oplevelse at prøve kræfter med Saltstraumen. Det er bestemt ikke sidste gang turen går mod Bodø og Saltstraumen, og hvem ved næste gang er der måske bedre vilkår, og så kommer de indhentede erfaringer med garanti til deres ret.

Selv om turen nu er forbi, vil vi egentlig gerne videre formidle nogle af de indhentede erfaringer. En del er allerede givet i teksten herover, men en kort opsummering af vores erfaringer fra Saltstraumen og valg af fiskegrej, på godt og ondt, kommer her:

Erfaringer fra Saltstraumen og valg af fiskegrej

Det bedste tidspunkt for sejfiskeriet er uden diskussion ved det indadgående tidevandsskift. Her er det værd at bemærke af der er stor forskel på mængden af Sej der trækker med ind. *Fortsættelse følger* 

Som alle lystfiskere ved er grejet ikke nok til at redde turen, det kan vi efter denne uge godt skrive under på. De rigtige pladser, hot spots mv. eller med andre ord lokal kendskab er en vigtig parametre for succes:

Fiskepladser og Hot Spots

*Kommer Snart*

Faciliteter

*Kommer Snart*

Turens billeder

Flere Billeder